Hop til hovedindholdet

Helsingør Sejlklub

Sejlerskole - Praktisk sejlads - 2023


Dato og tid

Mandag d. 17. april 2023 kl. 18:00 til torsdag d. 21. september 2023 kl. 21:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 26. maj 2023 kl. 23:00

Sted

Helsingør Sejlklub, Strandpromenaden 6, 3000 Helsingør Helsingør Sejlklub
Strandpromenaden 6
3000 Helsingør

Sejlerskole - Praktisk sejlads - 2023


Kursus i praktisk sejlads

Helsingør Sejlklub byder velkommen til sejlerskole-sæsonen 2023.

Om du er begynder, øvet, vil sejle kapsejlads eller have et duelighedsbevis, så har vi et hold til dig.

Kursusforløb

Undervisningen følger Dansk Sejlunions retningslinjer. Du undervises én fast dag om ugen, og du vil derudover få mulighed for at deltage i andre arrangementer i både sejlerskolen og sejlklubben.

Begynder – mandag, tirsdag eller torsdag

Du har ikke den store erfaring med at sejle, og har ikke prøvet at styre en sejlbåd ud af havnen. Efter kurset ved du, hvad det vil sige at være gast, der bl.a. vil kunne styre en sejlbåd.

Øvet – mandag, tirsdag eller torsdag

Du har erfaring med at sejle, og har prøvet at sejle en båd ud af en havn for sejl. Du vil blive dygtigere til bl.a. havnemanøvrer og genakker-sejlads. Efter kurset er du en kompetent gast der, i nogen grad, kan tage ansvaret ombord.

Kapsejlads - onsdag

Du er en øvet sejler og har lyst til konkurrence og hurtige manøvrer. Du ønsker at blive udfordret i pressede situationer, og du har nemt ved at bevæge dig rundt på båden. Kapsejladsen vil foregå sammen med Helsingør Sejlklubs onsdags-match/kapsejlads.

Praktisk duelighedssejlads - tirsdag

Et sejlerskoleforløb kan også indgå i erhvervelse af duelighedsbevis. Kurset er til dig, der ønsker at tage den praktiske prøve til et duelighedsbevis. Kurset fokuserer på de basale kundskaber indenfor havne- og sikkerhedsmanøvrer, herunder mand over bord og ankring.

Det anbefales at du inden kurset har taget den teoretiske undervisning (bl.a. søvejsregler, sømandskab, sikkerhed, forebyggelse og bekæmpelse af brand) som finder sted i januar/februar og kræver særskilt tilmelding – Læs mere her

Det er ligeledes en fordel, hvis du har gennemført begynderkursus i praktisk sejlads eller har tilsvarende sejlerfaring.

Bemærk at der udover kursets pris også vil være udgift til prøveaflæggelse på ca. kr. 500,-

Både

På Sejlerskolen kommer du til at sejle i en J-80´er kølbåd. Det er en både sjov, levende og velsejlende båd, som er lige velegnet til både nybegyndere og de mere erfarne sejlere.

Tid

Der undervises mandag til torsdag – alle dage fra kl. 18.00 til 21.00. Sejlerskolen 2023 starter d. 17. april og afslutning torsdag d. 21. september. Sejlerskolen er sommerlukket fra mandag d. 3. juli til og med søndag d. 30. juli. 

 

·         Mandag: Begynder og øvet

·         Tirsdag: Begynder, øvet og duelighedssejlads

·         Onsdag: Kapsejlads

·         Torsdag: Begynder og øvet

 

Sted

Vi sejler fra Helsingør Nordhavn. Skolebådene ligger ud for klubhuset - Strandpromenaden 6, 3000 Helsingør.

Pris

Et sejlerskoleforløb koster kr. 2.700,-  for hele sæsonen + det kræver, at du er medlem af Helsingør Sejlklub. Læs mere her.

Din deltagelse og dit udstyr

Du skal være indstillet på, at der bliver stillet krav til dig i undervisningsforløbet, og du skal have en fysik, så du kan bevæge dig frit rundt på båden.

Det er vigtigt med varmt og praktisk vind- samt vandtæt tøj. Derudover kræver det skridsikkert fodtøj (helst med ”non marking”- såler, så de ikke laver sorte streger på bådene), og ikke mindst en redningsvest eller svømmevest – svømmeveste kan evt. lånes af sejlerskolen.

Du opfordres til også at deltage i efterårets bådoptagning, afrigning og klargøring til vinteren, så du samtidig lærer om bådvedligehold.

Det med småt …

Sejlerskolen er primært for kursister, der er fyldt 25 år og er medlem af Helsingør Sejlklub. Unge under 25 år har mulighed for at sejle i Ungdomsafdelingen, der sejler onsdage - kontakt Jannik Stamp:  janniks@pc.dk

 

Udmeldelse i løbet af sæsonen, medfører ikke tilbagebetaling af kursusafgiften. 

 

Deltagelse i undervisning i sejlerskolen er på eget ansvar - både til søs og på land. Erstatningskrav vil ikke kunne gøres gældende overfor sejlklubben eller sejlerskolen. Sørg derfor for at du selv evt. er dækket af en fritidsulykkesforsikring, som dækker sejlsport.

 

Klubben forbeholder sig retten til at flytte rundt på kursisternes pladser til andre aftener, hvis det bliver nødvendigt.

Kontakt

Har du spørgsmål eller mangler du yderligere information, så skriv til os på: sejlerskolen@helsingorsejlklub.dk

Tilmelding

Til sejlerskolen - Her på siden

Klik for at melde dig ind i Helsingør Sejlklub ->

Venteliste


Hvis der ikke er flere ledige pladser på det kursus, som du ønsker at deltage i, har du mulighed for at komme på venteliste ved at skrive til: sejlerskolen@helsingorsejlklub.dk

 

Vi glæder os, til at byde dig velkommen til endnu en sæson på vandet med Kronborg om styrbord og bagbord.

 

 

Mange sejlerhilsner

 

Helsingør Sejlklubs Sejlerskole 

Kontaktinformation til arrangør

Helsingør Sejlklub

Sejlerskolen@helsingorsejlklub.dk

Kontaktinformation til arrangør

Helsingør Sejlklub

Sejlerskolen@helsingorsejlklub.dk