Hop til hovedindholdet

Helsingør Sejlklub

Vintersejlads i Helsingør Sejlklub 2022/2023


Dato og tid

Søndag d. 16. oktober 2022 kl. 10:00 til søndag d. 26. marts 2023 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 26. marts 2023 kl. 09:00

Sted

Helsingør Sejlklub, Strandpromenaden 6, 3000 Helsingør Helsingør Sejlklub
Strandpromenaden 6
3000 Helsingør

Vintersejlads i Helsingør Sejlklub 2022/2023


Arrangementsbeskrivelse

Sejlklubben giver nu klubbens medlemmer mulighed for at vintersejle i klubbens J70, J80 og Albin Express i vinterhalvåret.
Vi har inviteret naboklubberne til at komme med deres både og lege med.

Program:
Lørdag kl 10 Dagstur i Albin Express. Ture planlægges fortløbende hvis interesse. Fokus er sømandsskab, navigation og turplanlægning

Lørdag kl. 13.00-16.00 Træning Ungdom i J70 og Joller for alle (voksne) Rib og instruktør med på vandet. Teknik og kapsejladstræning

Søndag kl.10.00- 13.00 kapsejlads i J70, J80 og Albin Express 

Søndag kl.13.00-17.00 Tur og træning i J70, J80 og Albin Express.

Puljen: Alle interesserede (tilmeldte) deles om de ledige både og sejltider, så snart en erfaren sejler melder sig som skipper, kan en båd fyldes op, dette enten ved fremmøde på sejldagene eller forud annonceret i FB gruppen ”Helsingør Sejlklub vintersejlads” og aftalt i messenger gruppen. Man har også mulighed for at aftale ture indbyrdes og meddele gruppen hvornår båden er optaget.
Du skal være øvet sejler for at kunne deltage ved kapsejlads om søndagen

Kapsejlads:
Sejladserne begynder søndag den 16. oktober med første start kl.10 og med sidste start senest kl. 12. Vi slutter vinterkapsejladserne søndag den 26. marts.

Der bliver sejlet på en kort op/ned bane, så der bliver rig mulighed for at holde varmen. Det tilstræbes at hver sejlads vare mellem 15 og 20 minutter.

Vi vil prøve at holde kapsejladskonceptet så enkelt som muligt, med fokus på at få mange sjove timer for så mange som muligt. Startproceduren vil foregå over VHF og udlagte bøjer vil blive medtaget på bådene, så der er ingen dommerbåd som skal bemandes.

Kapsejlende båd med fast besætning (max 6 personer) koster kr. 2000,- kr for en vinter.  Bådene skal vedligeholdes og man må derfor forvente båden bliver udtaget fra sejlads en enkelt søndag. Besætningen er automatisk tilmeldt ”puljen”

Puljen koster 250,- kr. for en vinter. Der kan sejles med når der er plads og en erfaren skipper ombord.
Det er et sejladstilbud og ikke et undervisningtilbud.
Information kommer i FB gruppen Helsingør Sejlklub vintersejlads
Man kan ikke forvente at det lykkes hver gang, men meget kan aftales forud i den tilhørende messenger-gruppe ”HS vintersejlads” som man bliver inviteret ind i.

Jollesejlads Tilbuddet gælder for alle medlemmer.

 

Vi ses på jollepladsen Jannik