Hop til hovedindholdet

Helsingør Sejlklub

Sejlerskole - Praktisk sejlads - 2024


Dato og tid

Lørdag d. 8. april 2023 kl. 18:00 til torsdag d. 26. september 2024 kl. 21:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 1. maj 2024 kl. 18:00

Sted

Helsingør Sejlklub, Strandpromenaden 6, 3000 Helsingør Helsingør Sejlklub
Strandpromenaden 6
3000 Helsingør

Sejlerskole - Praktisk sejlads - 2024


Kursus i praktisk sejlads

Helsingør Sejlklub byder velkommen til sejlerskole-sæsonen 2024.

Om du er begynder, øvet, vil sejle kapsejlads eller have et duelighedsbevis, så har vi et hold til dig.

Venteliste
Hvis der ikke er flere ledige pladser på det kursus, som du ønsker at deltage i, kan du komme på venteliste. Nogle gange kommer der afmeldinger og andre gange har kan vi aktivere flere skolebåde end planlagt - det kan give ledige pladser som vi ikke kender nu. 

Kom på venteliste ved at skrive til Sejlerskolen. Skriv følgende information:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • Hvilket hold du ønsker at gå på
  • Hvilken dag du ønsker
  • Beskrivelse af din sejlererfaring

Kursusforløb

Undervisningen følger Dansk Sejlunions retningslinjer. Du undervises én fast dag om ugen, og du vil derudover få mulighed for at deltage i andre arrangementer i både sejlerskolen og sejlklubben.

Overordnet uddannelsesforløb kølbåd

Uddannelsesforløbet i Helsingør Sejlklub er tilrettelagt efter en fra-jord-til-bord tanke, så vi adresserer uddannelsesbehovet helt fra begynderen, der aldrig har sejlet før, til den erfarne, der ønsker at blive instruktør:

Klik her for at se mere information om det samlede kursusforløb ->

Kursusdage 2024

Sejlerskolesæsonen starter mandag den 8. april og slutter torsdag den 26. september. Fordelingen af kursusudbud ser således ud:

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Begynder

X

 

 

X

Øvet

X

X

 

 

Øvet Praktisk Duelighed

 

X

 

X

Kapsejlads

 

 

X

 

For lukkedage, se sejlerkolens århjul ->

I løbet af en sæson er det forventeligt, at kursusdage kan blive påvirket pga. hård vind. I de fleste tilfælde vil vi da undervise i teori i klubbens lokaler. Man kan også risikere fravær hos instruktøren eller skade på båden, og her vil vi altid forsøge at finde en løsning, men kan ikke garantere at det lykkes.

Øvrige aktiviteter

Vi tilbyder også en lang række aktiviteter som supplement til sejlerskole, se sejlerkolens århjul ->

Kurser

Nedenfor kan du se en kort beskrivelse af de kurser vi tilbyder.

Begynder

Kurset er til dig, der ikke har prøvet at sejle før eller endnu ikke har lært det helt grundlæggende omkring sejlads.

 

Efter kurset ved du, hvad det vil sige at være gast, der bl.a. vil kunne styre en sejlbåd.

 

Adgangskrav

·         Ingen

 

 

Øvet

Du har erfaring med at sejle, og har prøvet at sejle en båd ud af en havn for sejl og lavet mand-over-bord manøvre. Nu ønsker du at oparbejde rutine og få erfaring med genakker-sejlads. Efter kurset er du en kompetent gast der, i nogen grad, kan tage ansvaret ombord.

 

Adgangskrav

·         Færdigheder som ved gennemført ”Begynder”-kursus

·         

 

Øvet Praktisk duelighed

Kurset er til dig, der ønsker at tage den praktiske prøve til et duelighedsbevis. Kurset fokuserer på de basale kundskaber indenfor havne- og sikkerhedsmanøvrer, herunder mand over bord og ankring. Prøven aflægges i slutningen af forløbet i september.

 

Bemærk at der udover kursets pris også vil være udgift til prøveaflæggelse på ca. kr. 500,-

 

Klik her for at se de detaljerede krav til praktisk duelighedsprøve

 

Adgangskrav

·         Færdigheder som ved gennemført ”Begynder”-kursus

·         Bestået teoretisk duelighedsprøve 

·        

 

 

Kapsejlads

Du er en øvet sejler og har lyst til konkurrence og hurtige manøvrer. Du ønsker at blive udfordret i pressede situationer, og du har nemt ved at bevæge dig rundt på båden. Kapsejladsen vil foregå sammen med Helsingør Sejlklubs onsdags-match/kapsejlads.

 

Adgangskrav

·         Færdigheder som ved gennemført ”Øvet”-kursus

 

 

Priser

Et praktisk sejlerskolekursus koster kr. 2.700 for hele sæsonen + det kræver, at du er medlem af Helsingør Sejlklub. Prisen er inklusiv to middage i sejlerskolen samt to aftener, hvor vi griller efter sejlads.

Krav til din deltagelse

Bådvedligehold

Bådvedligehold er et vigtigt aspekt ved sejlads. Som kursist er det obligatorisk at deltage i forårets og efterårets bådoptagning, afrigning og klargøring af skolebådene. Ud over at lære om bådens ”anatomi” er bådvedligehold også en god måde at etablere netværk til andre kursister og klubmedlemmer.Du skal bruge forventeligt 1-2 weekend-dage i foråret og/eller i efteråret. 

Din fysik

·         Du skal have en fysik, så du kan bevæge dig frit rundt på båden, når den sejler

·         Du skal kunne svømme 200 meter

Udstyr du skal have

·         Redningsvest - sejlerskolen anbefaler en selvoppustelig vest 

·         Varmt og praktisk vind- samt vandtæt tøj

·         Solbriller og kasket/hat

·         Skridsikkert fodtøj med ”non marking”- såler, så de ikke laver sorte streger på bådene

Det med småt …

Udmeldelse i løbet af sæsonen, medfører ikke tilbagebetaling af kursusafgiften.

Deltagelse i undervisning i sejlerskolen er på eget ansvar - både til søs og på land. Erstatningskrav vil ikke kunne gøres gældende overfor sejlklubben eller sejlerskolen. Sørg derfor for, at du selv evt. er dækket af en fritidsulykkesforsikring, som dækker sejlsport.

Klubben forbeholder sig retten til at flytte rundt på kursisternes pladser til andre aftener, hvis det bliver nødvendigt.

Kontakt

Har du spørgsmål eller mangler du yderligere information, så skriv til Sejlerskolen eller ring til os på 21 42 00 00

Vi glæder os, til at byde dig velkommen til endnu en sæson på vandet med Kronborg om styrbord og bagbord.

Mange sejlerhilsner
Helsingør Sejlklubs Sejlerskole

Kontaktinformation til arrangør

Helsingør Sejlklub
Tlf: +45 30119665
Sejlerskolen@helsingorsejlklub.dk

Kontaktinformation til arrangør

Helsingør Sejlklub
Tlf: +45 30119665
Sejlerskolen@helsingorsejlklub.dk