Hop til hovedindholdet

Helsingør Sejlklub

Delebåd 2021


Sted

Helsingør Sejlklub, Strandpromenaden 6, 3000 Helsingør Helsingør Sejlklub
Strandpromenaden 6
3000 Helsingør

Delebåd 2021


Helsingør Sejlklub starter nu Delebåds sejlads.

Mange af vores medlemmer har henvendt sig til os om muligheden for at låne klubbens både. 

For at komme denne interesse i møde starter vi nu Delebåds sejlads.

Bådene der kan lånes er klubbens J80er Drengen, Pigen og Kusinen og Albin Express - Fætteren.

Sæsonen er opdelt i 2 dele: Forårssæsonnen (Fra 1.6.-15.7) og efterårssæsonen (fra 15.7 -15.10)

Man betaler for 1 halvår af gangen.  Prisen fra nu indtil 15.7 er 375 kroner pr. medlem (Grundet at vi først starter nu) 2. halvår som er fulde 3 måneder koster 750 kroner.

Du vælger på nemtilmeld om du vil tilmelde dig til resten af året eller blot ind til 15/7. Hvis i er flere der vil sejle sammen skal alle være tilmeldt og have betalt for delebåds sejlads.

Her er reglerne:

1) Du skal godkendes af Helsingør Sejlklub for at kunne være skipper når du sejler i klubbens både. Godkendelse får du ved at sende mail til Delebaad@helsingorsejlklub.dk
Du skal som udgangspunkt have duelighedsbevis. Alternativt skal du have dokumenterbar praktisk sejlererfaring gerne med en andet medlem af klubben som support. Send en mail med din dokumentation til os og vi svarer dig inden 72 timer tilbage med en godkendelse som skipper eller udbeder os ekstra information. Hvis du ønsker at blive kontaktet af andre fra delebåds ordningen bedes du til kendegive dette ved at skrive “Jeg vil gerne kontaktes af besætningsmedlemmer der er med i Delebåds ordningen” i mailen. 

2) Hvis du ikke vil være skipper skal du ikke gøre andet end at tilmelde dig og så sejle med en godkendt skipper. Du kan anmode om listen med godkendte skippere ved at sende mail til Delebaad@helsingorsejlklub.dk

3) Når i sejler i bådene SKAL der minimum være 3 mand om bord. 2 af disse skal være betalende deltagere i delebådsordningen.

4) Alle der sejler med skal være medlemmer i Helsingør Sejlklub - hvis du ønsker at “hverve” et nyt medlem med en test sejlads er det tilladt men kun 1-2 gange hvorefter der skal ske en indmeldelse dels i klubben og delebådsordningen.

5) Du vil blive instrueret kort om brugen af bådene når du er tilmeldt, hvor du kan finde udstyr samt hvilke sikkerhedsregler der skal overholdes. Du skal også sørge for at have en nøglebrik for at få adgang til det relevante udstyr.

6) Bådene er dækket af kasko forsikring. Skulle der under din brug opstå større skader som du er ansvarlig for vil du være forpligtet til at betale selvrisikoen som er på 3000 kroner.

Hvad sker der når jeg har betalt og tilmeldt mig:

1) Du vil modtage et login så du kan booke bådene på klubbens kalender system. Bådene kan bookes når de ikke i kalenderen er i brug. Det er hovedsagligt fredag, lørdag og søndag at bådene kan benyttes samt i ferier og på helligdage og i tiden inden kl. 17 på hverdage.

2) Du kan booke 2 aftaler af gangen.

Helsingør Sejlklub forbeholder sig ret til at slette bookinger grundet nødvendigt vedligehold og lignende situationer omend disse forsøges undgået.

Prøveperiode:

Delebåds ordningen er ny for sejlklubben og for deltagere, og der vil derfor kunne forekomme justeringer i programmets udformning løbende så det bedre passer til de krav som brugerne og sejlklubben har til ordningen. 

Begrænset antal pladser:

For at du kan få glæde af ordningen begrænser vil deltagerantal i ordningen til 20 deltagere i første halvår 2021. Det er først til mølle så tilmeld dig nu hvis du vil være sikker på at kunne komme ud og sejle.